23948sdkhjf

Novo Nordisks topchef gennem 16 år stopper

Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisks ikoniske topchef, stopper ved udgangen af 2016. Det skriver selskabet.
Novo Nordisks topfigur Lars Rebien Sørensen er færdig i selskabet. Det skriver Novo Nordisk i en besked via Fondsbørsen.

Lars Rebien Sørensen har stået i spidsen for Novo Nordisk i 16 år og har fået en stor del af æren for at gøre selskabet til den globale milliardsucces, det er blevet.

- På vegne af Novo Nordisks bestyrelse og virksomhedens medarbejdere vil jeg gerne takke Lars for hans fremragende lederskab, støtte kurs og engagement i Novo Nordisk gennem såvel gode som svære tider igennem hans 34 år i virksomheden, skriver bestyrelsesformand for Novo Nordisk Göran Ando.

Ejerne af Novo Nordisk, Novo Nordisk Fonden og Novo A/S, vil indstille, at Lars Rebien Sørensen bliver medlem af de to selskabers bestyrelser.

- Det har været en ære at arbejde her i mere end 30 år og at have haft rollen som administrerende direktør i en periode, hvor vi har haft mulighed for at skabe vækst i forretningen, opbygget en stærk pipeline og lanceret vigtige nye produkter til gavn for vores patienter, vores aktionærer og vores medarbejdere, skriver Lars Rebien Sørensen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093